Her er en
reklame fra Billedbladet 1940. Den siger, at nu kommer de allerførste
Mariedukker.
Da jeg er fra 1942, og det ikke varede
længe, inden dukkerne blev moderniseret, har jeg desværre ikke ejet disse
dukker.
Nej, jeg har i laaaang tid gået og
sukket efter at eje nogle af dem.
Hvis du følger med i min side, har du
også set, at der har været lidt, men nu har jeg været meget, meget heldig og
har fået suppleret rigtig godt op på dukkerne.
Se bare nedenfor!!!!!!
De første
Mariedukker
De allerførste Mariedukker ses så her - de
øverste 3 dukker kom først- jeg ved ikke om det var de blå eller de røde -
eller måske kunne de fås, som man nu ønskede det.Det
nederste sæt kom så dernæst
- smallere
stropper og "smartere sko "
Næste billede er de kjoler, som jeg er ejer af, - der
findes mange, mange flere - måske vil det lykkes med tiden at finde nogle
flere.
Så kom de dukker, som de fleste kender,
nemlig dem, som Gerda Vinding har tegnet tøjet til.
Selve dukkerne menes at være tegnet af
Ellis.
Disse
2 Mariedukker er dem, som jeg legede med i min barndom. De kom omkring 1946,
og de fleste af de første kjoler var rødternede.
Kjolerne lå i Mariekikspakkerne, men da vi var 7 børn,var der ikke så tit
penge til at købe den slags luksus for.
Dog fik jeg samlet omkring 30 kjoler
ialt.
Nu har jeg fået samlet næsten 500 ,
mangler kun ganske få i at ha` dem alle.
Derefter
kom der omkring 1951 endnu et sæt, lidt "smartere", og nu var også
Sortemarie med!
Kjolerne jeg har sat ved, er de kjoler, som også sad
sammen på det originale ark.
Disse ark kunne man få eller købe hos købmanden
Omkring 1955 kom så dette sæt
dukker. Jamen bliver de ikke smartere og smartere? Det synes pigerne dengang
i hvertfald.
Men Sorte Marie er stadig den
samme.
Kjolerne her er også sammensat ligesom de var på det
originale ark
I 1964 kom Storemarie igen men uden
Lillemarie og Sortemarie.
Foruden at kjolerne var i kikspakkerne
kom de også året igennem i Hjemmet,
Fam. Journalen og Ude og Hjemme.
Denne er fra Hjemmet!
Dette er et udsnit af en side
fra
Fam. Journalen 1964.
Læg mærke til at Maries skosnuder nu er
blevet spidse.
Jeg blev gift i 1962, og jeg kan tydeligt
huske mine sko, som var rundsnudede
ligesom Marie`s sko ovenover.
Og her er så en side fra Ude og Hjemme 1964,
hvor der også blev sendt Mariesider hen over
året.
Ja, og så var det slut med Marie`erne.
Til en Marie-samling hører jo også en reklamebil, som denne,
der reklamerer for Jensen og Møller, der lavede Mariekiksene;
Det er Tekno der har lavet bilen, og jeg har endelig været så heldig at blive ejer af èn.
Hvis man var medlem af Marieklubben, fik man til
sin fødselsdag et lykønskningskort.
Det kunne se sådan ud, men der var flere slags.
Dette skønne kort har jeg "overtaget" fra min nabo Hanne.
Tak for det!